Find svar på dine spørgsmål
Find svar på dine spørgsmål hurtigt og nemt med vores FAQ-side Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål og svar om vores bolig for at hjælpe.
Stophanen er lokaliseret indenfor skel og det er grundejerens eget ansvar, at vide hvor den er placeret samt kunne tilgå den.
Tegningen nedenfor viser, hvem der har ansvar for, hvilke ledninger.
ØV! Vi kan ikke altid nå til enighed omkring beslutninger, som foretages i grundejerforeningen og derfor vil bestyrelsen kort beskrive nogle muligheder, som den enkelte grundejer kan tage til efterretning og benytte sig af i situationen. Ofte sker uenighederne, når man som grundejer ikke vælger, at møde op til generalforsamlingen, glemmer at nærlæse indkaldelsen eller det efterfølgende referatet, som bliver sendt ud.
Møder man ikke op, mister man derved også rettigheden til, at gøre sin stemme gældende eller argumentere for, hvorfor det er en god eller dårlig idé.
Man er altid velkommen til, at sige sin mening efterfølgende til bestyrelsen, men når beslutningen først er truffet på generalforsamlingen, så er sagen vedtaget. Husk på, at en generalforsamling er den øverste myndighed i vores grundejerforening og en vedtaget beslutning er altid lovlig og står ved magt.
Formanden vil bede om at tonen, som en selvfølge er sober og konstruktiv ved henvendelser til bestyrelsen. Husk på vi gør vores bedste. Til fælles gavn for alle.
Kort info om selve bestyrelsens opgaver:
Det er bestyrelsens fornemmeste opgave at gennemføre de beslutninger, der er truffet på generalforsamlingen. Samtidig skal bestyrelsen sikre den almindelige, konservative drift af grundejerforeningen. En drift, der byder på mange uforudsete vedligeholdelsesopgaver, som bestyrelsen skal vurdere, om de kan igangsætte enerådigt eller ej.
Lad os tage udgangspunkt i et eksempel:
Der er generalforsamling og du mødte ikke op – herved har du mistet rettigheden til, at gøre din stemme gældende samt ytre din mening.
På selve generalforsamlingen blev der vedtaget og med stor opbakning, at grundejerforeningen skal betale for “projekt-x”.
Efter generalforsamlingen ankommer referat og regnskab i postkassen hos dig og du finder ikke den vedtaget beslutning rimelig.
Du har nu to af følgende muligheder:
- Få bestyrelsen til, at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvis man kan samle opbakning blandt mindst en fjerdedel af de øvrige grundejere.
- Acceptere beslutningen, som fællesskabet har stemt om – når det først er vedtaget af fællesskabet, er det lovligt samt står ved magt.
Godt naboskab kan være mange ting, men der er 3 grundsten, som vi gerne vil fremhæve:
Hensyn
Vis hensyn overfor andre mennesker og det område vi bor i. Opfør dig overfor andre, som du gerne vil have at de opfører sig overfor dig.
Respekt
Respektér at vi er forskellige og at det er okay.
Vi skal ikke partout være enige i alt. Deri ligger også respekt for, at “den anden” har en anden mening om tingene.
Dialog
Taler du med naboen om “deres store gran”, som skygger for morgensolen”, så forsøg at forstå naboens synspunkt, før du forklarer din egen sag.
Husk en gammel talemåde: “Tale er sølv, tavshed er guld“.
Er man ikke enige i, at fælde granen. Kan det ofte være en god idé, at fortælle, til at starte med, hvad ens målsætning er. F.eks. mere lys i køkkenet. Der findes måske andre løsninger på opgaven, end den man selv er kommet frem til, – fx hvad med en top kapning?
Desuden dækker dialog over, at grundejerforeningen opfordrer til, at man lærer sine naboer at kende, og er hjælpsomme overfor hinanden
Bestyrelsen er et af en grundejerforenings vigtigste elementer og er en gruppe af valgte personer i foreningen, der har et overordnet ansvar for og varetager ledelsen af foreningen.
Hvem kan sidde i bestyrelsen?
Normalt er det kun ejerforeningens medlemmer, der er valgbare, men der kan også være tale om ægtefæller, partnere eller nærtstående slægtninge til foreningens medlemmer. Det vigtigste kriterie er sådan set, at man er myndig.
Bestyrelsens sammensætning
Normalt vil organiseringen af bestyrelsen foregå således, at der vælges fem bestyrelsesmedlemmer – herunder formanden. Sådan sikres det for eksempel, at der er et ulige antal til at stemme, når bestyrelsen træffer beslutninger, og derved er det nemmere at afgøre, om et forslag skal vedtages eller ej.
Desuden vælges der som regel to suppleanter, som vil kunne overtage, hvis et bestyrelsesmedlem stopper eller er fraværende.
Medlemmerne vil kontinuerligt og efter et fastlagt system blive skiftet ud. Ofte afgår halvdelen af bestyrelsens medlemmer og suppleanter hvert år. Det sker i overensstemmelse med den rækkefølge, som de er blevet valgt i. Det er selvfølgelig vigtigt at tilføje, at et bestyrelsesmedlem kan vælge at stoppe i bestyrelsen til enhver tid.
Bestyrelsens formand
Bestyrelsesformanden i en ejerforening vælges oftest særskilt og kommer herefter til at fungere som en af ejerforeningens mest mærkbare personer; som ansigt udadtil og som kontaktskaber mellem bestyrelsen, administrationen og foreningens medlemmer.
Formandens opgaver dækker desuden over at indkalde til bestyrelsesmøder, når det er nødvendigt, og at danne sig overblik over emner, der skal på dagsordenen. For at sikre variation og fair rollefordeling afgår formanden for eksempel hvert andet år
Bestyrelsens rolle og ansvar i ejerforeningen
Overordnet set er det bestyrelsens rolle og opgave at have overblik over ejerforeningens daglige drift og at forholde sig til denne i forhold til lovgivningen, ejerforeningens formål og vedtægter og de beslutninger, som træffes på generalforsamlingerne. Bestyrelsen iagttager blandt andet, at ejerforeningen handler i overensstemmelse med bygningsreglementet, som findes her.
Desuden er det bestyrelsens ansvar at føre de beslutninger, som træffes ved generalforsamlingerne, ud i livet. For at nye beslutningsforslag tages op til overvejelse, er det også bestyrelsens ansvar rettidigt at indkalde til generalforsamling. Bestyrelsen har derudover overblik over fællesbidrag, forsikringer, kontrol med administrationen, kontrol med opbevaring af personfølsomme data m.m. Ønsker du information om håndtering af GDPR i ejerforeningen, kan du læse mere her.
Bestyrelsens ansvar kan bestå i et strafansvar eller et erstatningsansvar: Det kan altså være bestyrelsens opgave at holde opsyn med lovovertrædelse inden for ejerforeningen og herefter at forholde sig til sanktionerne eller at gå ind i medlemmers erstatningssager.
Kære alle
Fra tid til anden, så sælger eller køber vi ting på nettet.
Oftes så går det godt og begge parter er tilfredse, men af og til, så møder man en person, som ikke er oprigtig.
Nedenfor er der samlet et par punkter, som bør få ens alarmklokker til og at ringe samt få en til og revurdere ens salg eller køb til en person.
Følgende ting bør man tænke over, når man sælger eller køber ting på nettet:
- Ved køb undersøgs der, at personen er NemID verificeret – det er dit tjek for, at personen er virkelig den, som han/hun udgiver sig for at værre.
- Send aldrig penge til en person, som skal modtage et produkt af dig – i alle tilfælde er det for, at narre penge ud af dig.
- Modtag altid først pengene fra køber før, at du sender dit produkt til køberen.
- Henvendelsen er ofte på engelsk eller præg af at være dårligt oversat.
- Varen skal altid sendes til udlandet.
- Pas på, hvis køber hævder at have indbetalt for meget til f.eks. transport og efterfølgende beder dig tilbagebetale restbeløbet
- Ved sms-henvendelser vil der typisk ikke være noget afsendernummer oplyst, men kun en e-mailadresse, som du skal skrive til
- Køber ønsker varen sendt straks og sender kvitteringer pr. mail på, at pengene er overført til enten din bank eller PayPalkonto – Disse kvitteringer er falske.
- Spørg dig selv, om det er for godt til at være sandt
Hent Sikker Shopping
E-mærket har i samarbejde med TrygFonden udviklet Sikker Shopping. Det er et gratis plugin eller browser-udvidelse til Google Chrome, som hjælper borgere med at undgå de falske eller fup-webshops, der til tider hærger på nettet.
Fup-webshops er ofte designet til at snyde kunder, så de kommer til at købe kopi-varer – eller endda kommer til at dele deres betalingsoplysninger med kriminelle. Det er med til at skabe utryghed hos borgerne og underminere rigtige webshops’ troværdighed.
Sikker Shopping hjælper dig med at spotte webshops, som er blevet anmeldt til E-mærket for mistænkelig eller kriminel adfærd. Det er ikke en fuld garanti for, at du aldrig ender på en fup-webshop, men den vil hjælpe dig med at undgå de værste eksempler.
Gå til IT-Borger.dk og læs mere samt hent plug-in.
Gå til Sikkerdigital.dk og læs mere om online sikkerhed